Hulspil er anderledes end Stableford.
I stableford får man points, og det handler om at samle flest mulige point i alt på en runde.
I hulspil derimod, spiller 2 spillere mod hinanden om at vinde hul for hul. Man tæller alle slag, og den spiller der kommer i hul med færrest antal slag vinder hullet. Bruges lige mange slag deles hullet. Vinderen af en kamp er den spiller, der vinder flest huller.
Matchen er afgjort, når en spiller er foran med flere huller (er flere huller up) end der er huller tilbage at spille fordi modstanderen kan ikke nå at indhente dette.
Hulspilsturnering spilles op til 18 huller. Hvis resultatet er lige efter 18 huller, fortsætter man på hul 1, hul 2 osv. indtil der er fundet en vinder.
Da det kun handler om at finde en vinder på hullet, behøver man ikke spille hullet færdigt hvis det fx er oplagt hvem der vil vinde. Man kan ”give hullet”. Altså aftale hvem vinder hullet. Og så gå videre til næste hul.
Man behøver heller ikke putte færdigt hvis det er oplagt at et put vil gå i. Man kan ”give puttet”. Det tæller som et slag, men spillet går hurtigere.
Husk det er kun modstanderen, der kan give dig hullet eller evt. et put.
OBS – der gælder nogle gang andre regler i hulspil end i stableford. Læs golfreglerne for hulspil her. https://www.golf.dk/regler/hvordan-er-det-nu-med-de-saerlige-regler-i-hulspil
Særligt for damedagens hulspilsturnering:
I skal selv aftale tid og dato med modspilleren. Se kontaktlisten på Damedags webside.
Da der er 2 spillere der spiller mod hinanden, kan det være hensigtsmæssigt at gå alene og derfor spærre de andre 2 tider i bolden. Når du har bestilt en T-tid i Golfbox, kan du kontakte Helle Eklund via mail: mail@kropszonen.dk og hun kan spærre de andre 2 tider i bolden.
Efter matchen noterer vinderen resultatet og sit navn på spilleplan (på opslagstavlen) ud for jeres navne. Vinderen går videre til næste kamp iflg. spilleplanen og taberen er slået ud.
Spilleplan for 2024 vil hænge på damedags opslagstavle, når den er klar.
Når I skal spille en kamp, er det bedst kun at gå 2 sammen.
I kan spille hulspil på alle ugens dage.
Handicap i hulspil:
Når der spilles med handicap i hulspil, kan en spiller have et ekstra slag på et hul i forhold til modstanderen. I så fald indregnes det når det skal afgøres hvem der vinder hullet. Se nedenfor.
I damedagens hulspilsturnering spilles med ¾ handicap.
Eksempel:
Spiller A har et spillehandicap (dvs slag på banen) på 40.
Spiller B har et spillehandicap på 24.
Forskel på 16.
¾ af 16 er 12 dvs spiller A har et ekstra slag på hullerne med handicapnøgle 1-12.
Man kan max få tildelt 18 slag i alt svarende til eet slag på hvert hul.
Eksempel på resultat:
Spiller A har et ekstra slag.
A bruger 6 slag. B bruger også 6 slag. A vinder hullet.
A bruger 7 slag og B bruger 6 slag. Hullet deles.
A bruger 7 slag og B bruger 5 slag. B vinder hullet.
Kontaktperson ved spørgsmål: Jette Gotfredsen, tlf. 50554840.